Anders Spanggaard
Jensen
Bjørn Jeberg
Georg Artmann
Karsten Andersen
Stig Kaare Ene
Stig mødte op hos
Bjørn i Virum kl. 7:45, hvor vi tog en taxi mod lufthavnen. På vejen blev
Karsten og Anders (der havde overnattet hos Karsten) samlet op i Lyngby. Vi
havde aftalt at mødes med Georg kl. 8:45 i lufthavnens Terminal 3, da det var
der vi skulle checke ind ifølge det materiale Alletiders Rejser havde
fremsendt. En nærmere undersøgelse viste at flyet til Amsterdam som vi skulle
med havde check-in i Terminal 2. Det resulterede i lidt forvirring med at finde
Georg der selv var fundet til lufthavnen fra centrum af København. Det lykkedes
ham dog at finde resten af gruppen lige inden der opstod panik. Vi fik vores
flybilletter udleveres af en dame fra Alletiders rejser og da hun ligesom kun
stod og ventede på os, tydede det ikke på at ture til Cuba var det helt store
tilløbsstykke. Vi nåede lige at få en enkelt afskedsfadøl inden KLM flyveren
afgik mod Amsterdam kl. 10:30.
En enkelt fadøl
før vi letter.
I Amsterdam havde
vi et par timers ventetid der blev fordrevet med kortspil og lidt flere fadøl.
Endelig kunne vi sætte os i flyveren fra Martin Air med destination Havanna.
Det viste sig at være en utrolig lang tur, da vi først skulle omkring Cancun i
Mexico. Kl. 23 cubansk tid var vi i Havanna hvor vi blev modtaget af Milla fra
Alletiders rejser. Det viste sig at der kun var os fem plus et enkelt dansk par
der havde tænkt sig at tage til Cuba med Alletiders rejser i den uge. Vi blev
kørt til hotellet Horizontes St. John’s hvor vi var ved midnatstid (Kl. 6 dansk
tid, altså 22 timers rejse). Inden vi lagde os, skulle vi dog lige ned og have
en enkelt, så vi vadede ned til en bar der lå på hjørnet ved siden af hotellet.
Vi kunne ikke umiddelbart finde ind i baren, så hurtigt koblede en af de lokale
sig på os og han viste os igennem den aflåste gitterlåge der var indgangen til
baren. Som var han en af vores nærmeste bekendte, slog han sig ned ved vores
bord, hvilket betød at vi følte os forpligtiget til at give ham en drink da vi
bestilte en omgang. Han blev siddende og underholdt os (selv om vi nærmest var
for trætte til at høre efter) mens vi indtog et par af de lokale øl. Herefter
luntede vi godt trætte op i seng. Værelses fordelingen var efter lodtrækning:
Georg + Stig, Anders + Bjørn og Karsten i sit eget værelse.
Vi fik hotellets
noget skrabede morgenmad (omelet eller sandwich) hvorefter vi var til
velkomstmøde med Milla og de to andre danskere kl. 10. Milla bød på vores
første mojito (rom, lime, danskvand, sukker og mynteblade). Efter
informationsmødet røg vi med på Millas vandretur i Havanna til ikke mindre end
18$ per mand. Det var lige i overkanten for en ret kedelig gåtur hvor vi længe
gik og tørstede inden Milla endelig forbarmede sig over os og gav den i turen
inkluderede øl.
På vandretur i
Havanna.
På turen blev vi
oplyst om at en cubansk gennemsnitsløn ligger på hvad der svarer til 10$ per
måned. Vi kunne ved selvsyn konstatere at de cubanske fødevarebutikker stort
set var tomme. De mange faldefærdige bygninger viste også at der var meget
begrænsede midler til vedligeholdelse af bygninger. Da Milla slap os fri fandt
vi en restaurant der lå på taget af en bygning ved havnen, hvor vi spiste
frokost og fik et par øl (Carlsberg!).
Frokost ved
havnen.
Her skal det lige
indskydes at der i Cuba verserede en sygdom der hedder dengue feber der spredes
af dagmyg. Der var derfor udkommanderet arbejdshold der gik rundt og sprøjtede
mod myg i bygningerne i Havanna. Det fik vi at føle da vi skulle ned fra
tagrestauranten, for da elevatoren åbnede sig væltede det ud med sprøjtemiddel
og vi måtte stå og holde vejret mens vi kørte ned i en tåget elevator. Herefter
tog vi på Hemmingway’s yndlingsbar ”Bodeguito del Medio”, hvor vi prøvede nogle
af hans yndlingsdrinks (mojito og daiquiry).
På Bodeguito del
Medio i selskab med en mojito.
Endelig videre
til en plads hvor vi sad ude i det gode vejr og nød yderligere nogle drinks/øl.
Så var klokken blevet så mange at vi tog tilbage til hotellet og klædte om,
hvorefter vi tog på restaurant. Vi kørte til et mødested i to scooter-taxier,
men da der opstod tvivl om mødestedet, blev Anders og Georg væk fra de øvrige
som gik hen til den aftalte restaurant. Anders og Georg kunne ikke finde
restauranten, men heldigvis fandt Karsten dem kort inden de opgav. Efter maden,
som var dyr og ikke specielt god, endte vi på en bar, hvor der hurtigt var to
af de lokale piger der hægtede sig på gruppen. De overtalte os til at tage dem
med til en koncert på det fine hotel Havanna Libre (de ligefrem jublede da vi
accepterede forslaget), hvor entreen var 25$ per person. Der var en fantastisk
stemning med et orkester der viste sig at være Cubas hotteste, nemlig Los Van
Van. En virkelig morsom aften, hvor vi listede hjem til vores nærliggende hotel
efterhånden som trætheden indfandt sig
Dagen blev i
store træk brugt på at vade rundt i Havanna og indtage drikkevarer diverse
steder.
En kølig på
torvet.
Frokosten blev
indtaget på balkonen på 1. sal i en cubansk restaurant. Der blev også tid til
at besøge et hotel der har specialiseret sig i cigarer. Her fik Anders, Georg
og Karsten sig en Cohiba, mens der blev indtaget nogle af de lokale øl
(Cristal).
De berømte
havannesere checkes.
Om aftenen ud og
spise på en spansk restaurant, hvor der var flamengo dans. Da vores bord var
lige ved scenen var støjniveauet temmelig højt og maden var endnu engang ret
dyr og elendig (bortset fra Anders’
hummer). Efter maden gik vi lidt fra bar til bar og var efterhånden lidt trætte
da vi blev lokket hen til en bar af en af de lokale. Baren var oversvømmet med
lokale skønheder og vi blev nærmest overfaldet af dem da vi satte os ved et
bord. Vi blev så holdt ved selskab af dem resten af aftenen imod afkrævning af
en drink i ny og næ. Ret underholdende. Vi tog hjem i små hold ud på de små
timer.
Det var skiftedag
hvor vi skulle fra Havanna til turiststedet Varadero. Hotellet havde været helt
OK bortset fra at der var meget lidt tryk på vandet hvilket gjorde et bad til
en langstrakt affære. Desuden var den inkluderede morgenmad ikke noget at råbe
hurra for. Inden afrejsen skulle vi dog lige afregne de cigarer vi havde
bestilt hos destinationschefen. Det var kasser med 25 stk. Cohiba Esplendidos
vi kunne købe til 70$ stykket, hvor vi i butikker havde set dem til 380$
stykket. Butiksprisen på en sådan kasse er i Danmark på mellem 6000 og 8000 kr.
Alle købte fra 1 til 3 kasser. Vi blev derefter kørt i bus (kun os og
destinationschefen) til vores hotel Mar del Sur i Varadero. En tur på ca. 140
km der tog 2.5 time. Her blev vi indkvarteret i tre ret store lejligheder, men
af lavere standard end i Havanna. Til gengæld var der en flot swimmingpool med
tilhørende bar og ikke ret langt til stranden.
Pool-området på
hotel Mar del Sur.
Straks efter
ankomsten indtog vi vores frokost (pizza) på en lille udendørsrestaurant lige
over for hotellet. Ved introduktionsmødet fik vi at vide at guiden ikke ville
være til stede resten af tiden mens vi var der, tilsyneladende på grund af den
manglende tilstrømning af gæster og at vi derfor ikke kunne komme på nogen ture
med Alletiders rejser. Efter mødet tog vi på stranden der var helt perfekt uden
sten, tang og lignende og med noget dejligt blå-grønt vand.
Stranden i
Varadero.
Selv om Varadero
halvøen (20 km lang), er et turiststed hvor almindelige cubanere (bortset fra
de ca. 20.000 fastboende) ikke har adgang, så var stranden langtfra overfyldt.
Efter strandturen gik vi i baren ved poolen hvor vi spillede kort nogle timer
under indtagelse af en del drinks. Herefter ud og spise på en cubansk
restaurant. Maden var også her elendig, men de havde dog flere råvarer end i
Havanna (blandt andet lykkedes det os endeligt at få stegte bananer). Herefter
var vi udmattede efter de foregående dages strabadser, så vi tog hjem i seng.
Vi startede ved
hotellets pool og tog senere på dagen til stranden. Herefter frokost i
hotellets pool bar/restaurant (burgere). Klokken 14 blev vi på hotellet
afhentet til en ”Jungle Tour” vi havde tilmeldt os (pris 50$). Den foregik på
vandscootere, 2 mand på hver i farvandet på sydsiden af halvøen, blandt andet
ind i noget mangrove.
Georg og Anders
på vandscooter.
Under optakten
blev vi gjort opmærksom på at der var krokodiller hvor vi sejlede, men det
viste sig at de eneste krokodiller der fandtes, var nogle de havde i en meget
lille zoo som vi besøgte som en del af turen (og at der i det hele taget ikke
findes saltvandskrokodiller i Cuba). Ved ankomsten til zooen var Karsten (der
havde fået fornøjelsen af at sejle med en enlig engelsk kvinde) væk. Det
undrede vi os lidt over indtil det viste sig at han havde haft maskinskade to
gange, så han nåede frem efter lidt ventetid.
Bjørn tæmmer
farlig krokodille.
Efter jungle
turen var der endnu engang kortspil i pool baren inden vi gik ud og spiste.
Anders var dog blevet sløj af et maveonde, så han blev hjemme. Vi tog på en
steak restaurant (El Toro) hvor vi fik det bedste mad og den bedste betjening
på turen. Vi fik endvidere rødvin til maden (for første gang på turen) og den
var faktisk OK. En glimrende middag der blev garneret med en mojito og en 7 års
rom. Vi tog derefter til diskoteket Havana Club, der dog ikke var åbnet endnu.
I stedet satte vi os på en bar i nærheden, hvor der var live musik. Der var
også en dansekonkurrence hvor Karsten var så ”heldig” at blive udtaget. Han
klarede det dog i fin stil og kom ind på en fornem andenplads efter at have
udført nogle meget ømme salsatrin. Konferencieren havde af en eller anden grund
et godt øje til os, så han kom bagefter over og snakkede med os, han
introducerede os til nogle smukke cubanske dansere og han fulgte os helt til
dørs da vi endelig gik på Havana Club. Entreen var 10$, til gengæld var der en
udmærket fri bar (dog i plastikkrus). Publikum var i vid udstrækning turister
og i modsætning til Havanna hvor man udelukkende hørte cubansk musik, så var
der her en hel del numre man kunne genkende fra MTV. Vi stod og hang i baren, men
var lidt slappe i koderne, så vi tog forholdsvis tidligt hjem.
Endnu engang til
stranden (Anders var på benene igen). Det blæste dog en del, så der blev hejst
det røde flag der betød at man ikke måtte gå i. Temperaturen fejlede dog ikke
noget. Vi spiste frokost på en italiensk restaurant (turens første pasta) og
ved siden af den fandt vi et godt sted, hvor der var en bar/restaurant på
stranden.
Nedgang til
stranden.
Endvidere var der
liggestole (8 stk. var hvad de havde, til 2$ stykket per dag). Her tilbragte vi
eftermiddagen. Om aftenen havde vi tilmeldt os en slags ”Tropicana” show med
forudgående middag (pris 30$ inklusiv middag). Det foregik på et af de finere
hoteller som vi tog en taxi til. Middagen var med fem retter, som var
acceptabel uden at være noget specielt (og slet ikke specielt cubansk) og med
både hvidvin, rødvin, champagne og en drink. Vi fik aldrig vores drink og på
vores forespørgsel fik vi at vide at den var konverteret til fri bar (hvilket
må siges at være et godt bytte). Efter middagen var der showet der varede 1.5
time. Selv om showet sådan set var OK med flotte kostumer og kulisser (og
dansere), så blev det lidt ensformigt i længden, så vi sad alle og kæmpede med
trætheden. Efter showet valgte vi på trods af den fri bar ret hurtigt at tage
videre da der var meget få mennesker. Vi var lidt i tvivl om hvor vi skulle
tage hen og efter at have været omkring La Rhomba (som så for kedeligt ud)
endte vi på Mambo Club. Også her var entreen 10$ som inkluderede fri bar (med
rigtige glas). Der var endvidere et live orkester, danskeinstrkutører og i det
hele taget lidt bedre stemning end på Havana Club (men næsten udelukkende
turister). Efter at have hængt i baren nogen tid, tog vi hjem i samlet trop.
Dagen blev
tilbragt på stranden eller i baren/restauranten på stranden. Perfekt vejr. Det
blev til en del sol, samt en del øl og noget overraskende (forholdsvis) god og
billig mad i strand-restauranten.
Karsten, Stig og
Anders i det perfekte vand.
Efter strandturen
det obligatoriske kortspil ved hotellets pool under indtagelse af de
obligatoriske øl/drinks. Det blev ret sent inden vi kom af sted på restaurant
og da vi endelig nåede frem til den udvalgte cubansk/spanske restaurant der lå
ret langt fra hotellet, så var vi de eneste gæster. Efter maden var vi lidt i
tvivl om hvor vi skulle tage hen. Vi endte dog med at forsøge os med stedet
Pantana, hvor der ifølge beskrivelserne skulle komme flere lokale. Stedet
ligger på en båd, der ligger på den anden side af den kanal der adskiller
halvøen Varadero fra resten af Cuba (hvilket nok forklarer de mange lokale). Da
vi ankom i taxaen var vi ikke helt trygge ved situationen, da stedet så lidt
skummelt ud. Vi endte dog med at betale entreen på 2$ per person (ingen fri
bar)og gik op på den fyldte båd. Hurtigt blev der ryddet et bord til os og vi
kunne ved selvsyn konstatere at her var der mange lokale (især af hunkøn) og
kun få turister. Her blev der også disket op med et show, der faktisk var mere
underholdende et det vi havde betalt for dagen før. Stedet lukkede dog ret
hurtigt efter at showet var forbi. Vi blev hængende som de sidste, hvorefter vi
tog hjem i seng.
Det var så sidste
dag. Den blev tilbragt på stranden hvor vi havde været de foregående dage. Da
vi havde spist frokost i restauranten blev vi hængende da vi lige skulle have
en drink og lige én til drink osv. Det endte faktisk med at vi blev siddende
resten af eftermiddagen. Kun Stig holdt lidt igen og lagde sig ned på stranden
noget af tiden. Her kunne de øvrige så observere hvorledes der på et tidspunkt
dukkede to lokale skønheder op i bikini. De gik målrettet hen mod Stig, den ene
satte sig på hans liggestol og førte en kortvarig samtale, hvorefter de
afhentede to drinks i restauranten. Derefter tilbage til Stig, hvor der blev
konverseret videre. Endelig gik de deres vej. Det viste sig at Stig havde
afslået den enes tilbud om et besøg på et nærliggende værelse. Sent på
eftermiddagen måtte vi (lettere påvirkede) gå den tunge vej tilbage til
hotellet, hente vores bagage, hvorefter vi blev afhentet af en bus kl. 19.
Bussen kørte os til lufthavnen i Havanna, hvor vi var omkring kl. 22.
Afrejse fra
lufthavnen i Havanna.
Kl. 1:00 lettede
vi fra Havanna med kurs mod Amsterdam. Vi var blevet spredt rundt omkring i
flyveren, men det gjorde ikke så meget, da det bare gjaldt om at få sovet så
meget som muligt. Vi landede i Amsterdam omkring kl. 15 og da flyveren til
København først afgik kl. 19:40, så havde vi rigelig med ventetid. En del af
ventetiden blev fordrevet på det kasino der findes i lufthavnen. Det var i
første omgang Georg (black-jack) og Anders (rouletten) der spillede, hvorefter
Karsten lige skulle prøve lykken i en af de én-armede. Der var ingen der havde
held i sprøjten, så forbruget af lommepenge på turen fik lige et ekstra hak
opad for deres vedkommende. Vi kom endelig af sted mod København og under
landingen, skulle vi lige have en forskrækkelse. Vi var næsten landet, da
piloten pludseligt gassede op og steg kraftigt igen. Vi fik så besked om at en
indikator viste at det ene landingshjul ikke var låst rigtigt, men at piloten
mente at det nok bare var indikatoren der var forkert. Han ville lige prøve at
køre landingshjulene op og ned igen. Vi fløj så rundt et kvarters tid, mens vi
tyggede lidt på det, men herefter landede vi uden problemer. Stig, Karsten og
Bjørn tog en taxi mod Lyngby/Virum, Georg tog ind til København, Anders blev i
lufthavnen for senere at tage nattoget til Skive.
En underholdende og
afslappende tur, hvor vi ikke fik set så meget af Cuba, men hvor vi alligevel
oplevede den specielle cubanske stemning. De negative sider var maden, de mange
forfaldne bygninger i Havanna, samt den forholdsvis megen rejsetid på en tur af
9 dages varighed. De positive ting var vejret, stranden i Varadero, det lokale
øl, rom, salsa, smukke kvinder og cubanerne der var venlige og imødekommende.
Prisen for turen var 8.000 kr. per person inklusiv afbestillingsforsikring og
sygeforsikring, men eksklusiv lommepenge. Beløbet var opsparet ved indbetaling
af 250 kr. om måneden over en 3 års periode.