Gåtur til Nordre Rønner

Deltagere

Brødrene Jon (55) og Bjørn (58) Jeberg med koner Lisbeth (51) og Sandra (49) Jeberg.

Nordre Rønner

Nordre Rønner er en lille gruppe øer der ligger ca. 7 km nord for Læsø. På øen er der et fyrtårn og en fyrmesterbolig der var beboet indtil 1963. Man kan læse mere her: https://da.wikipedia.org/wiki/Nordre_Rønner

Forhistorie

Jon og Bjørn er jævnligt kommet på Læsø siden vi var der første gang med vores forældre tilbage i 1971 (oversigt over de sommerhuse vi har lejet kan ses her). Et fast indslag i enhver ferie på Læsø har været at gå en tur på havrevlen kaldet ”Flaget” der udgår fra Holtemmen på nordsiden af Læsø. Man kan gå tørskoet noget af revlen, men selv fra hvor revlen bliver oversvømmet bliver det kun langsomt dybere. Jeg tror at der lige siden den første tur i vores barndom har været talt om at det skulle være muligt at gå hele vejen ud til Nordre Rønner på revlen. Vi har dog aldrig rigtigt været klar over om det var korrekt, en vandrehistorie eller noget der kun kunne lade sig gøre ved ekstremt lavvande.

Opvarmning

Vi ankom til Læsø d. 27. juli 2018 og om mandagen aftalte vi at mødes ved Flaget. Da Sandra og Bjørn ankom var Jon og Lisbeth allerede ude på den tørre del af revlen og vi satte efter dem. De fortsatte bare derud af uden at kigge sig tilbage og vi efter dem. De fortsatte ud efter at revlen blev oversvømmet og de var faktisk kommet ret langt ud inden at vi indhentede dem. Vandstanden var stadig under knæene da vi vendte om. Jeg havde haft Endomondo slået til på min mobil og det afslørede at vi faktisk havde været næsten halvvejs ude mod Nordre Rønner. Jon havde fået blod på tanden og mente at vi skulle gøre forsøget og prøve om vi kunne nå hele vejen derud. Onsdag d. 31. august blev udset til at være dagen.

Forberedelse

Det var sådan set ikke fordi vi forberedte os ret meget, men jeg gjorde dog tre ting: Jeg gik ind på Google Maps satellit-visning og nærstuderede revlen for at se om der var noget der lignede en sejlrende undervejs. Det kunne jeg ikke få øje på. Jeg tjekkede også vejrudsigten. Det skulle blive delvist solrigt og lidt blæsende. Vinden skulle være i syd hvilket jeg formodede ville have den positive effekt at vandstanden ville være lavere da det betød fralandsvind. Vinden skulle desuden være aftagende i løbet af eftermiddagen. Jeg tjekkede også prognosen for vandstanden på DMI for at sikre at vi ikke gik mens vandstanden var alt for høj. På selve turen medbragte jeg en rygsæk med nogle rugbrødsmadder, lidt frugt samt en mobiltelefon i en vandtæt pose. Sandra og jeg tog desuden vores flipflops med så vi ikke skulle gå med bare fødder på øen. Mobiltelefonen var med for at tracke turen på Endomondo, mulighed for at tage billeder og mulighed for at komme i kontakt med omverdenen i en nødsituation. Der var mobil- og faktisk også dataforbindelse ude på Nordre Rønner.

Udturen

Onsdag d. 31. august kl. 11 mødtes vi ved parkeringspladsen ved Holtemmen. Vi gik ned til hvor Flaget går ud fra stranden og kl. 11:20 var vi klar til at starte turen. Jeg havde ovenfor nævnte rygsæk med, men ellers var vi kun iført badetøj og vi var barfodede. Det blæste som lovet noget (jeg gætter på ca. 8 m/s) fra sydøst. Vindretningen betød at vi havde vinden ind bagfra til højre på udturen. Blæsten betød at det var forholdsvist nemt at se hvor vi skulle gå da man kunne se hvor bølgerne blev brudt mod revlen. Man skal jo ikke gå i en ret linje ud mod øerne, mere i en bue hvis man skal holde sig hvor vandstanden er lavest. Det blev langsomt dybere startende ved anklerne ret hurtigt efter vi havde forladt det tørre og vel på godt 1 m på det dybeste sted. Der var dog nogle bølger der kom ind fra siden, så da det var dybest måtte jeg kæmpe lidt med at holde rygsækken oven vande. Man når vel det dybeste når der stadig er over 2 km tilbage og man er faktisk ret tæt på før end vandstanden igen er nede i knæhøjde. Man skal altså gå et ret langt stykke i vand der når en til over livet. Trods blæsten og bølgerne frøs vi ikke og vandet føltes dejligt varmt (det havde jo også været en varm sommer) når man brugte hænderne til at padle fremad. Dejlig sandbund hele vejen, kun et meget lille stykke med et par km tilbage hvor der var lidt tangbevoksning.

Ankomst

Det føltes som en uendelighed at komme tæt på øen, men efter 2 timer og 20 minutter var vi der endelig. Vi havde på lang afstand kunnet se at flaget var hejst på øen, så vi var klar over at der måtte være nogen. Jeg tænkte i mit stille sind at vi måske kunne være så heldige at der var nogen vi kunne sejle tilbage med. Da vi efterhånden var ret tæt på kunne vi se at vores ankomst blev iagttaget af en mand. Der viste dig at være to mænd på øen, nemlig Danmarks to eneste fyrpassere der vedligeholder alle Danmarks fyr. De var ved at reparere fyret på øen, så håbet om at kunne sejle med nogen hjem forduftede hurtigt da de boede på øen en uge ad gangen. På en måde var det lidt ærgerligt at komme til en ”øde” ø og så opdage at der allerede var nogen til stede, men det havde dog visse fordele. For det første betød det at vi kunne se fyrmesterboligen inden i og vi kunne også komme op i fyrtårnet og nyde udsigten. For det andet viste det sig at den ene af dem havde fødselsdag og han havde dagen før på sin Facebook profil skrevet at han gav kaffe og kage til alle der kom forbi (det anede vi altså ikke). Vi kunne altså i tillæg til de medbragte rugbrødsklemmer nyde en kop kaffe og noget kage. Nogle kalorier vi helt sikkert kunne bruge. Vi sad og hyggesnakkede lidt, hvorpå den ene sagde at det jo var frarådet at gå over til øen. En risiko er at man jokker på en fjæsing, hvilket i sig selv nok ikke er sjovt, men nok slet ikke hvis man befinder sig flere km fra land. Han mente dog at vi var heldige med at risikoen nok var lille pga. af blæsten og den strøm den skabte ind over revlen, for fjæsinger foretrækker roligt vand, sagde han. Det gav dog lidt stof til eftertanke til hjemturen for jeg må tilstå at jeg ikke havde tænkt så meget på fjæsinger på udturen. Fyrpasserne gav for øvrigt lidt små stykker rav som de havde fundet på øen til pigerne, for de sagde de havde fundet så meget derude. Til sidst mens vi sad og drak kaffe gik den ene af dem ned for at lede efter rav. Da vi 20 minutter senere kom ned til ham havde han allerede fundet flere stykker rav, endda nogle pæne stykker.

Hjemturen

Vi tilbragte en god times tid på øen, men til sidst kunne vi ikke udsætte det mere, vi måtte til at komme hjemad. Det var efterhånden blevet helt overskyet og vinden havde bestemt ikke lagt sig, så vandet så overhovedet ikke tillokkende ud, men der var ikke andet at gøre end at kaste sig ud i det. Vi sagde pænt farvel og begyndte hjemturen. Vandet føltes ok da man først kom i gang, men Læsø syntes uendeligt langt væk og vi havde nu modvind. En fordel var dog at der ikke længere var nogen uvished om hvor dybt det ville blive, nu vidste vi ligesom hvad vi gik ind til. Det var dog hårdt og ikke mindst da det var dybest måtte man kæmpe med bølger man fik smidt i hovedet. Læsø kom kun meget langsomt nærmere og de sidste kilometer spejdede man efter den tørre del af revlens tilsynekomst, mens man syntes at vandet blev ved med at være urimeligt højt (selv om det var cirka det samme som på udturen). Efter 2 timer og 40 minutter var vi endelig tilbage på stranden hvor Flaget starter, godt udmattede. Det var altså 5 timers vandring ialt tur-retur. Endomondo målte turen til 14,5 km. Jeg havde badeshorts på og på det sidste var jeg generet af at den nedre kant af disse havde slebet på indersiden af mine lår, dertil kom at både Jon og undertegnede var blevet temmelig ømme af slid på begge sider af pungen. Vi var dog glade over at missionen var lykkedes. Vi sov godt den aften……

Efter turen

Hver gang vi så Nordre Rønner i horisonten i resten af ferien syntes man bare at det var helt uvirkeligt at vi havde gået derud. Jeg var ude på havrevlen ugen efter med mine børn. Der var der væsentligt mindre vind og vandet virkede lidt dybere. Da vi nåede ud til enden af den tørre del var det faktisk ikke til at se hvor man skulle gå hvis man ville videre ud (hvilket ellers ikke plejer at være svært ifølge min erfaring), så det var godt at det ikke var den dag vi havde valgt til at lave forsøget.

Skal man gøre det?

Det anbefales tilsyneladende ikke at gå derud, så det vil jeg ikke gøre. Ville jeg selv forsøge igen? Jeg tror det ikke, det var ret hårdt og man bliver jo ikke yngre. Hvis jeg skulle gøre det en gang til, så skulle det være hvis forholdene var helt specielt gode, det vil sige specielt lavvandet og virkeligt godt vejr. Jeg tvivler dog på at jeg kaster mig ud i det en gang til…. Her er nogle ting man kan overveje, hvis man har mod på at gøre forsøget:

Det er fysisk ret hårdt at gå 14,5 km igennem vand, så man skal være i nogenlunde fysisk form for at kaste sig ud i det. Ikke fordi vi kan sige at vi er super veltrænede, men er vel alle fire i nogenlunde fysisk form. Man skal nok også have en vis højde. Vi er alle mindst 180 cm og vandet gik altså til over navlen på en strækning på flere km (hver vej). Det er altså ikke noget for børn.

Så er der risikoen for at træde på en fjæsing. Jeg ved ikke hvor stor den risiko er i praksis. Jeg har nu været på Læsø en del gange, både som barn og som voksen med mine og andres børn, hvor der er blevet gået og løbet rigtigt meget igennem Læsøs lavvandede områder og jeg har aldrig oplevet at nogen har trådt på en fjæsing (heller ikke nogen anden på stranden, i hvert tilfælde ikke hvad jeg har opdaget), så jeg formoder at risikoen i virkeligheden er ret lille. Jeg tror dog at hvis jeg skulle gøre turen en gang til, så ville jeg investere i nogle neopren sko eller lignende, så jeg ikke skal spekulere på den risiko. En anden mulighed kunne være at tage nogle smertestillende tabeletter med. Bortset fra tanken om at man kunne træde på en fjæsing havde vi nu ingen problemer med at gå turen på bare fødder.

Hvis du er mand vil jeg anbefale at du tager nogle badebukser på der holder de ædlere dele godt på plads frem for nogle løse badeshorts.

Det er nok en rigtig god ide at tjekke vejrudsigten inden man går turen. Det skal nok ikke blæse for meget og det er nok godt med noget sol til at varme lidt. Man skal nok heller ikke gøre det for tidligt på sommeren inden vandet er blevet rigtigt varmt. Min største frygt var at det skulle blive torden mens man stod der midt ude i havet, så gå ikke hvis vejrudsigten lover mulighed for torden (eller hvis der er noget truende i horisonten). Så er der nogen der har sagt at hvad nu hvis det var blevet tåget. Jeg vil nu mene at det er ret usædvanligt at det skulle være blevet tåget midt på en højsommer dag. Det er jo heller ikke sådan at man kan blive overrasket at tidevandet som det kan ske i Vadehavet, på Læsø er der jo ret lille forskel mellem flod og ebbe. Endelig havde vil altså en telefon med GPS med, hvilket gjorde at vi havde mulighed for at følge vores spor tilbage via telefonen hvis det skulle have været nødvendigt.

Jeg vil anbefale at man tager en mobiltelefon med der er beskyttet mod vand. Jeg vil også anbefale at man tager noget med man kan spise på Nordre Rønner ellers tror jeg at man går sukkerkold på hjemturen.