Deltagere:

Anders Spanggaard Jensen
Bjørn Jeberg
Georg Artmann
Karsten Andersen
Stig Kaare Ene

Torsdag d. 31. januar 2002

Stig mødte op hos Bjørn i Virum kl. 7:45, hvor vi tog en taxi mod lufthavnen. På vejen blev Karsten og Anders (der havde overnattet hos Karsten) samlet op i Lyngby. Vi havde aftalt at mødes med Georg kl. 8:45 i lufthavnens Terminal 3, da det var der vi skulle checke ind ifølge det materiale Alletiders Rejser havde fremsendt. En nærmere undersøgelse viste at flyet til Amsterdam som vi skulle med havde check-in i Terminal 2. Det resulterede i lidt forvirring med at finde Georg der selv var fundet til lufthavnen fra centrum af København. Det lykkedes ham dog at finde resten af gruppen lige inden der opstod panik. Vi fik vores flybilletter udleveret af en dame fra Alletiders rejser og da hun ligesom kun stod og ventede på os, tydede det ikke på at ture til Cuba var det helt store tilløbsstykke. Vi nåede lige at få en enkelt afskedsfadøl inden KLM flyveren afgik mod Amsterdam kl. 10:30.
I Amsterdam havde vi et par timers ventetid der blev fordrevet med kortspil og lidt flere fadøl. Endelig kunne vi sætte os i flyveren fra Martin Air med destination Havanna. Det viste sig at være en utrolig lang tur, da vi først skulle omkring Cancun i Mexico. Kl. 23 cubansk tid var vi i Havanna hvor vi blev modtaget af Milla fra Alletiders rejser. Det viste sig at der kun var os fem plus et enkelt dansk par der havde tænkt sig at tage til Cuba med Alletiders rejser i den uge. Vi blev kørt til hotellet Horizontes St. John’s hvor vi var ved midnatstid (Kl. 6 dansk tid, altså 22 timers rejse). Inden vi lagde os, skulle vi dog lige ned og have en enkelt, så vi vadede ned til en bar der lå på hjørnet ved siden af hotellet. Vi kunne ikke umiddelbart finde ind i baren, så hurtigt koblede en af de lokale sig på os og han viste os igennem den aflåste gitterlåge der var indgangen til baren. Som var han en af vores nærmeste bekendte, slog han sig ned ved vores bord, hvilket betød at vi følte os forpligtiget til at give ham en drink da vi bestilte en omgang. Han blev siddende og underholdt os (selv om vi nærmest var for trætte til at høre efter) mens vi indtog et par af de lokale øl. Herefter luntede vi godt trætte op i seng. Værelses fordelingen var efter lodtrækning: Georg + Stig, Anders + Bjørn og Karsten i sit eget værelse.

Fredag d. 1. februar 2002

Vi fik hotellets noget skrabede morgenmad (omelet eller sandwich) hvorefter vi var til velkomstmøde med Milla og de to andre danskere kl. 10. Milla bød på vores første mojito (rom, lime, danskvand, sukker og mynteblade). Efter informationsmødet røg vi med på Millas vandretur i Havanna til ikke mindre end 18$ per mand. Det var lige i overkanten for en ret kedelig gåtur hvor vi længe gik og tørstede inden Milla endelig forbarmede sig over os og gav den i turen inkluderede øl.
På turen blev vi oplyst om at en cubansk gennemsnitsløn ligger på hvad der svarer til 10$ per måned. Vi kunne ved selvsyn konstatere at de cubanske fødevarebutikker stort set var tomme. De mange faldefærdige bygninger viste også at der var meget begrænsede midler til vedligeholdelse af bygninger. Da Milla slap os fri fandt vi en restaurant der lå på taget af en bygning ved havnen, hvor vi spiste frokost og fik et par øl (Carlsberg!).
Her skal det lige indskydes at der i Cuba verserede en sygdom der hedder dengue feber der spredes af dagmyg. Der var derfor udkommanderet arbejdshold der gik rundt og sprøjtede mod myg i bygningerne i Havanna. Det fik vi at føle da vi skulle ned fra tagrestauranten, for da elevatoren åbnede sig væltede det ud med sprøjtemiddel og vi måtte stå og holde vejret mens vi kørte ned i en tåget elevator. Herefter tog vi på Hemmingway’s yndlingsbar ”Bodeguito del Medio”, hvor vi prøvede nogle af hans yndlingsdrinks (mojito og daiquiry).
Endelig videre til en plads hvor vi sad ude i det gode vejr og nød yderligere nogle drinks/øl. Så var klokken blevet så mange at vi tog tilbage til hotellet og klædte om, hvorefter vi tog på restaurant. Vi kørte til et mødested i to scooter-taxier, men da der opstod tvivl om mødestedet, blev Anders og Georg væk fra de øvrige som gik hen til den aftalte restaurant. Anders og Georg kunne ikke finde restauranten, men heldigvis fandt Karsten dem kort inden de opgav. Efter maden, som var dyr og ikke specielt god, endte vi på en bar, hvor der hurtigt var to af de lokale piger der hægtede sig på gruppen. De overtalte os til at tage dem med til en koncert på det fine hotel Havanna Libre (de ligefrem jublede da vi accepterede forslaget), hvor entreen var 25$ per person. Der var en fantastisk stemning med et orkester der viste sig at være Cubas hotteste, nemlig Los Van Van. En virkelig morsom aften, hvor vi listede hjem til vores nærliggende hotel efterhånden som trætheden indfandt sig

Lørdag d. 2. februar 2002

Dagen blev i store træk brugt på at vade rundt i Havanna og indtage drikkevarer diverse steder.
Frokosten blev indtaget på balkonen på 1. sal i en cubansk restaurant. Der blev også tid til at besøge et hotel der har specialiseret sig i cigarer. Her fik Anders, Georg og Karsten sig en Cohiba, mens der blev indtaget nogle af de lokale øl (Cristal).
Om aftenen ud og spise på en spansk restaurant, hvor der var flamengo dans. Da vores bord var lige ved scenen var støjniveauet temmelig højt og maden var endnu engang ret dyr og elendig  (bortset fra Anders’ hummer). Efter maden gik vi lidt fra bar til bar og var efterhånden lidt trætte da vi blev lokket hen til en bar af en af de lokale. Baren var oversvømmet med lokale skønheder og vi blev nærmest overfaldet af dem da vi satte os ved et bord. Vi blev så holdt ved selskab af dem resten af aftenen imod afkrævning af en drink i ny og næ. Ret underholdende. Vi tog hjem i små hold ud på de små timer.

Søndag d. 3. februar 2002

Det var skiftedag hvor vi skulle fra Havanna til turiststedet Varadero. Hotellet havde været helt OK bortset fra at der var meget lidt tryk på vandet hvilket gjorde et bad til en langstrakt affære. Desuden var den inkluderede morgenmad ikke noget at råbe hurra for. Inden afrejsen skulle vi dog lige afregne de cigarer vi havde bestilt hos destinationschefen. Det var kasser med 25 stk. Cohiba Esplendidos vi kunne købe til 70$ stykket, hvor vi i butikker havde set dem til 380$ stykket. Butiksprisen på en sådan kasse er i Danmark på mellem 6000 og 8000 kr. Alle købte fra 1 til 3 kasser. Vi blev derefter kørt i bus (kun os og destinationschefen) til vores hotel Mar del Sur i Varadero. En tur på ca. 140 km der tog 2.5 time. Her blev vi indkvarteret i tre ret store lejligheder, men af lavere standard end i Havanna. Til gengæld var der en flot swimmingpool med tilhørende bar og ikke ret langt til stranden.
Straks efter ankomsten indtog vi vores frokost (pizza) på en lille udendørsrestaurant lige over for hotellet. Ved introduktionsmødet fik vi at vide at guiden ikke ville være til stede resten af tiden mens vi var der, tilsyneladende på grund af den manglende tilstrømning af gæster og at vi derfor ikke kunne komme på nogen ture med Alletiders rejser. Efter mødet tog vi på stranden der var helt perfekt uden sten, tang og lignende og med noget dejligt blå-grønt vand.
Selv om Varadero halvøen (20 km lang), er et turiststed hvor almindelige cubanere (bortset fra de ca. 20.000 fastboende) ikke har adgang, så var stranden langtfra overfyldt. Efter strandturen gik vi i baren ved poolen hvor vi spillede kort nogle timer under indtagelse af en del drinks. Herefter ud og spise på en cubansk restaurant. Maden var også her elendig, men de havde dog flere råvarer end i Havanna (blandt andet lykkedes det os endeligt at få stegte bananer). Herefter var vi udmattede efter de foregående dages strabadser, så vi tog hjem i seng.

Mandag d. 4. februar 2002

Vi startede ved hotellets pool og tog senere på dagen til stranden. Herefter frokost i hotellets pool bar/restaurant (burgere). Klokken 14 blev vi på hotellet afhentet til en ”Jungle Tour” vi havde tilmeldt os (pris 50$). Den foregik på vandscootere, 2 mand på hver i farvandet på sydsiden af halvøen, blandt andet ind i noget mangrove.
Under optakten blev vi gjort opmærksom på at der var krokodiller hvor vi sejlede, men det viste sig at de eneste krokodiller der fandtes, var nogle de havde i en meget lille zoo som vi besøgte som en del af turen (og at der i det hele taget ikke findes saltvandskrokodiller i Cuba). Ved ankomsten til zooen var Karsten (der havde fået fornøjelsen af at sejle med en enlig engelsk kvinde) væk. Det undrede vi os lidt over indtil det viste sig at han havde haft maskinskade to gange, så han nåede frem efter lidt ventetid.
Efter jungle turen var der endnu engang kortspil i pool baren inden vi gik ud og spiste. Anders var dog blevet sløj af et maveonde, så han blev hjemme. Vi tog på en steak restaurant (El Toro) hvor vi fik det bedste mad og den bedste betjening på turen. Vi fik endvidere rødvin til maden (for første gang på turen) og den var faktisk OK. En glimrende middag der blev garneret med en mojito og en 7 års rom. Vi tog derefter til diskoteket Havana Club, der dog ikke var åbnet endnu. I stedet satte vi os på en bar i nærheden, hvor der var live musik. Der var også en dansekonkurrence hvor Karsten var så ”heldig” at blive udtaget. Han klarede det dog i fin stil og kom ind på en fornem andenplads efter at have udført nogle meget ømme salsatrin. Konferencieren havde af en eller anden grund et godt øje til os, så han kom bagefter over og snakkede med os, han introducerede os til nogle smukke cubanske dansere og han fulgte os helt til dørs da vi endelig gik på Havana Club. Entreen var 10$, til gengæld var der en udmærket fri bar (dog i plastikkrus). Publikum var i vid udstrækning turister og i modsætning til Havanna hvor man udelukkende hørte cubansk musik, så var der her en hel del numre man kunne genkende fra MTV. Vi stod og hang i baren, men var lidt slappe i koderne, så vi tog forholdsvis tidligt hjem.

Tirsdag d. 5. februar 2002

Endnu engang til stranden (Anders var på benene igen). Det blæste dog en del, så der blev hejst det røde flag der betød at man ikke måtte gå i. Temperaturen fejlede dog ikke noget. Vi spiste frokost på en italiensk restaurant (turens første pasta) og ved siden af den fandt vi et godt sted, hvor der var en bar/restaurant på stranden.
Endvidere var der liggestole (8 stk. var hvad de havde, til 2$ stykket per dag). Her tilbragte vi eftermiddagen. Om aftenen havde vi tilmeldt os en slags ”Tropicana” show med forudgående middag (pris 30$ inklusiv middag). Det foregik på et af de finere hoteller som vi tog en taxi til. Middagen var med fem retter, som var acceptabel uden at være noget specielt (og slet ikke specielt cubansk) og med både hvidvin, rødvin, champagne og en drink. Vi fik aldrig vores drink og på vores forespørgsel fik vi at vide at den var konverteret til fri bar (hvilket må siges at være et godt bytte). Efter middagen var der showet der varede 1.5 time. Selv om showet sådan set var OK med flotte kostumer og kulisser (og dansere), så blev det lidt ensformigt i længden, så vi sad alle og kæmpede med trætheden. Efter showet valgte vi på trods af den fri bar ret hurtigt at tage videre da der var meget få mennesker. Vi var lidt i tvivl om hvor vi skulle tage hen og efter at have været omkring La Rhomba (som så for kedeligt ud) endte vi på Mambo Club. Også her var entreen 10$ som inkluderede fri bar (med rigtige glas). Der var endvidere et live orkester, danskeinstrkutører og i det hele taget lidt bedre stemning end på Havana Club (men næsten udelukkende turister). Efter at have hængt i baren nogen tid, tog vi hjem i samlet trop.

Onsdag d. 6. februar 2002

Dagen blev tilbragt på stranden eller i baren/restauranten på stranden. Perfekt vejr. Det blev til en del sol, samt en del øl og noget overraskende (forholdsvis) god og billig mad i strand-restauranten.
Efter strandturen det obligatoriske kortspil ved hotellets pool under indtagelse af de obligatoriske øl/drinks. Det blev ret sent inden vi kom af sted på restaurant og da vi endelig nåede frem til den udvalgte cubansk/spanske restaurant der lå ret langt fra hotellet, så var vi de eneste gæster. Efter maden var vi lidt i tvivl om hvor vi skulle tage hen. Vi endte dog med at forsøge os med stedet Pantana, hvor der ifølge beskrivelserne skulle komme flere lokale. Stedet ligger på en båd, der ligger på den anden side af den kanal der adskiller halvøen Varadero fra resten af Cuba (hvilket nok forklarer de mange lokale). Da vi ankom i taxaen var vi ikke helt trygge ved situationen, da stedet så lidt skummelt ud. Vi endte dog med at betale entreen på 2$ per person (ingen fri bar)og gik op på den fyldte båd. Hurtigt blev der ryddet et bord til os og vi kunne ved selvsyn konstatere at her var der mange lokale (især af hunkøn) og kun få turister. Her blev der også disket op med et show, der faktisk var mere underholdende et det vi havde betalt for dagen før. Stedet lukkede dog ret hurtigt efter at showet var forbi. Vi blev hængende som de sidste, hvorefter vi tog hjem i seng.

Torsdag d. 7. februar 2002

Det var så sidste dag. Den blev tilbragt på stranden hvor vi havde været de foregående dage. Da vi havde spist frokost i restauranten blev vi hængende da vi lige skulle have en drink og lige én til drink osv. Det endte faktisk med at vi blev siddende resten af eftermiddagen. Kun Stig holdt lidt igen og lagde sig ned på stranden noget af tiden. Her kunne de øvrige så observere hvorledes der på et tidspunkt dukkede to lokale skønheder op i bikini. De gik målrettet hen mod Stig, den ene satte sig på hans liggestol og førte en kortvarig samtale, hvorefter de afhentede to drinks i restauranten. Derefter tilbage til Stig, hvor der blev konverseret videre. Endelig gik de deres vej. Det viste sig at Stig havde afslået den enes tilbud om et besøg på et nærliggende værelse. Sent på eftermiddagen måtte vi (lettere påvirkede) gå den tunge vej tilbage til hotellet, hente vores bagage, hvorefter vi blev afhentet af en bus kl. 19. Bussen kørte os til lufthavnen i Havanna, hvor vi var omkring kl. 22.

Fredag d. 8. februar 2002

Kl. 1:00 lettede vi fra Havanna med kurs mod Amsterdam. Vi var blevet spredt rundt omkring i flyveren, men det gjorde ikke så meget, da det bare gjaldt om at få sovet så meget som muligt. Vi landede i Amsterdam omkring kl. 15 og da flyveren til København først afgik kl. 19:40, så havde vi rigelig med ventetid. En del af ventetiden blev fordrevet på det kasino der findes i lufthavnen. Det var i første omgang Georg (black-jack) og Anders (rouletten) der spillede, hvorefter Karsten lige skulle prøve lykken i en af de én-armede. Der var ingen der havde held i sprøjten, så forbruget af lommepenge på turen fik lige et ekstra hak opad for deres vedkommende. Vi kom endelig af sted mod København og under landingen, skulle vi lige have en forskrækkelse. Vi var næsten landet, da piloten pludseligt gassede op og steg kraftigt igen. Vi fik så besked om at en indikator viste at det ene landingshjul ikke var låst rigtigt, men at piloten mente at det nok bare var indikatoren der var forkert. Han ville lige prøve at køre landingshjulene op og ned igen. Vi fløj så rundt et kvarters tid, mens vi tyggede lidt på det, men herefter landede vi uden problemer. Stig, Karsten og Bjørn tog en taxi mod Lyngby/Virum, Georg tog ind til København, Anders blev i lufthavnen for senere at tage nattoget til Skive.

Konklusion

En underholdende og afslappende tur, hvor vi ikke fik set så meget af Cuba, men hvor vi alligevel oplevede den specielle cubanske stemning. De negative sider var maden, de mange forfaldne bygninger i Havanna, samt den forholdsvis megen rejsetid på en tur af 9 dages varighed. De positive ting var vejret, stranden i Varadero, det lokale øl, rom, salsa, smukke kvinder og cubanerne der var venlige og imødekommende. Prisen for turen var 8.000 kr. per person inklusiv afbestillingsforsikring og sygeforsikring, men eksklusiv lommepenge. Beløbet var opsparet ved indbetaling af 250 kr. om måneden over en 3 års periode.